I dag var vi igen inviteret til testkonkurrence i Tårnby skøjteklub.
Der var endnu en gang stort fremmøde af medlemmer, som fik taget en masse billeder. Ét medlem havde dog ikke lige opdaget, at kameraet stod på lydløst – og med 30-40 billeder i sekundet gik det stærkt. Han nåede derfor at fylde sine SD-kort på bare ti minutter!
I den anden ende af skalaen havde vi et af vores nye medlemmer med, som skyder analogt. Han var noget presset af kombinationen af lyset i hallen og den film, han havde i kameraet, men han holdt fanen højt og tog udfordringen op – respekt for det.
Skøjteklubben bød også på aftensmad, og det er altså noget særligt at sidde og spise sammen og lytte til historier. Det kan virkelig noget.