Fototur - Kastrup Strandpark og de 4 havne

13.09.2023

En halv snes medlemmer var klar til havnefræs kl. 18:30
Turen gik i hovedtræk således:

Kastrup Søbad - Sneglen
Arkitekt: White Arkitekter – White Design
Ingeniør: Niras - Opført i 2005
Bygget med afrikanske træsort Azobe, der er modstandsdygtigt overfor saltvand og har samme levetid som stål.
Kastrup Søbad har vundet både en bronzemedalje i den Olympiske Komités konkurrence om bedste idræts- og fritidsbyggeri, samt en pris for bedste handicapforhold, der uddeles i samarbejde med Den Internationale Paralympiske Komité (IPC).

Kastrup Lystbådehavn: Den nye havn
På den inddæmmede Øresundskyst, nord for de gamle industri- og fiskerihavne, anlagde kommunen i årene 1978-1984 en stor, moderne lystbådehavn med plads til ca. 800 både.

Den Blå Planet
Bygningsfonden har opført det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn i Tårnby Kommune. Bygningsfonden ejer ejendommen som udlejes til Den Blå Planet.
Arkitektfirmaet 3XN har tegnet bygningen.
Den Blå Planet står som et arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn, der i sig selv er en oplevelse – et nyt vartegn for Hovedstaden og Øresundsregionen!” siger Jesper Nygård Adm. direktør Realdania.
Den Blå Planet blev indviet i marts 2013 af Hendes majestæt Dronning Margrethe og Prins Henrik

Kastrup Industrihavn
I 1749 fik Hofbygmester Jacob Fortling kgl. privilegium på at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Havnen var nødvendig, da han hentede kalk fra Saltholm og i øvrigt kunne Værkets øvrige råstoffer og varer sejles herfra og hertil. Da der var temmelig lavvandet blev der anlagt en 200 meter lang tange, der blev afsluttet med et nedsænket skib, og nord og syd for tangen blev yderligere to skibe sænket for at beskytte havnen. Samtidig blev der udgravet et nyt bassin. Tangen blev desuden forsynet med et bolværk. Jacob Fortling ejede selv en galiot på 17 læster dvs. ca. 40 tons.
Efterfølgende ejere udbyggede og forbedrede havnen, og da Kastrup Glasværk blev anlagt 100 år senere var der her en livlig trafik.
Efterhånden som først Kalkbrænderiet i 1955 og siden Kastrup Glasværk i 1979 lukkede for produktionen, mistede havnen sin betydning. I disse år arbejdes der i havnen for at omdanne den til en marina i forbindelse med Skanskas Scanport projekt.

Færger
Kastrup Havn er også blevet brugt til færgefart. I august 1958 blev færgen “Hanne Kruse” efter flere vanskeligheder og forsinkelser sat ind på en ny rute fra Kastrup til Malmø. Men 2 år senere kom færgeselskabet i økonomiske vanskeligheder. Konkurrencen var blevet hård mellem færgeruterne over sundet. En af ruterne var færgeforbindelsen fra Dragør. I marts 1968 skiftede Kastrup-Malmø ruten ejer. Det var et familieaktieselskab, A/S Kastruplinien, der under ledelse af den tidligere restauratør på ruten, Einar Andersen, skulle drive ruten videre. Men allerede året efter blev færgefarten indstillet. 20 år senere kom der igen færger til Kastrup, da der i juni 1989 blev oprettet to nye færgeforbindelser i Kastrup, den ene rute gik til Rønne, den anden igen til Malmø. Disse to nye færgeruter fra Kastrup fik en meget kort levetid. Der var store støjproblemer ved bl.a. Saltholm med Sverigesruten, og der var sandsynligvis også for få passagerer til, at ruterne kunne overleve. Færgerne blev derfor flyttet ind til København.

Bryggergården
Det historiske bygningsværk ”Bryggergården” er en særegen perle lige midt i det spændende udviklingsområde ved Den Blå Planet og udviklingsområdet Scanport.
Bryggergården har en 270 år lang historie. I 1747 fik den tyske håndværker, hofstenhugger og senere hofbygmester, Jacob Fortling, kongeligt privilegium på at bryde kalk på Saltholm. Han valgte i første omgang at få kalken bragt ind til kalkbrænderiet på Christianshavn. Men i 1749 fik han ret til at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Det blev i 1752 udvidet med et teglværk og i 1755 med en stengods- og fajancefabrik. Samlet kaldes disse virksomheder Kastrup Værk.

Kalk brænding frem til 1955
Stengods-og fajanceproduktionen ophørte omkring 1800, men den oprindelige produktionsgren, kalkbrændingen, fortsatte indtil 1955. Råstoffet kalk blev fortsat hentet på Saltholm indtil 1930´erne. Gennem årene kom der nye virksomheder til Kastrup Værk f.eks. et bryggeri fra 1838. Dette har givet Kastrup Værk dets mere lokalkendte navn Bryggergården. Kastrup Værk blev fredet i 1971.
Det oprindelige fabrikskompleks, en ca. 125 meter lang bygning med to portbygninger og gårdanlæg benyttes hovedsagelig til beboelse, mens en del andre bygninger mod syd er forsvundet og andre bygget til i 1800-tallet. I dag er det kun de oprindelige bygninger der står tilbage, og disse er tilmed blevet fredet i 1924. Vores interesse i området og bygningerne, stemmer overens med vores forkærlighed for at bevare den danske kulturarv. Bryggergården tilbyder unikke lejemål, efter endt istandsættelse, hvilket kendetegner de fleste af Byggeselskab Mogens de Lindes projekter.

Kongelejligheden
“Kongelejligheden” på Bryggergården brugte Christian VII i forbindelse med jagt på Amager. Historierne fortæller at lejligheden var tilflugtssted for Struense og Caroline Mathildes affære.

Ferrings nye domicil
Med fantastisk beliggenhed og udsigt, arkitektur i verdensklasse og transparent indretning, har Ferring Pharmaceuticals skabt et enestående arbejdssted med plads til de 770 ansatte i Danmark.
Allerede når man nærmer sig bygningen, spændes forventningerne. Beliggende på en otte meter høj plint af beton, ligger Ferring Pharmaceutical’s nye trekantede, seks etager høje domicil som et skib på vej ud i Øresunds blå bølger – et stenkast fra Københavns Lufthavn og omgivet af små marinaer.
David Kong er Foster + Partners projektleder og har været med siden 2013, da aftalen om at tegne huset kom i stand mellem den verdensberømte stifter af Foster + Partners, Norman Foster, og Frederik Paulsen, der er søn af grundlæggeren af Ferring og i dag bestyrelsesformand emeritus.
OBS - Det kan anbefales at gå hele vejen rundt om Ferring-bygningen

Og resten nåede holdet ikke - benene og kameraerne var alt for langsomme - måske er der stadig et par stykker, der trasker rundt i trekant om Ferringbygningen, eller er gået død på Café Kystens Perle... :-)

Turen fortsætter herfra en anden gang:

Fiskerihavnen – Broforeningen:

Kastrup Lystbådehavn: Den gamle havn
Tilbage i 1936 opstod de første planer om at indrette en lystbådehavn ved Thyges Bro i Maglebylille. Området blev i 1944 overtaget af staten, og planerne om at etablere havnen faldt til jorden. Efter forsøgte kommunen at få projektet til at lykkes forskellige andre steder, men planerne faldt til jorden én efter én.
Frustrationen var i mange år stor både i kommunalbestyrelsen og blandt sejlerfolket, som manglede et sted at være. I 1953 blev en plan om at anlægge havnen endelig godkendt af staten - 17 år efter den oprindelige idé. Og i 1954 blev lystbådehavnen langt om længe indviet der, hvor den er placeret i dag.