Julefrokost

15.12.2021

I dag stod den på den årlige julefrokost, der igen blev afholdt i SAS klubbens lokaler.

 

Corona var igen et samtalemne, men i modsætning til sidste år hvor den blev aflyst, så valgte vi i år at gennemfører den.

Alle skulle naturligvis have gyldigt coronapas, og derudover var alle blevet opfordret til at lade sig teste umiddelbart inden så man kunne føle sig forholdsvis tryg.

 

Coronaen betød desværre også, at en del måtte melde fra i sidste øjeblik da de pludselig blev nære kontakter til smittede, men det lykkedes alligevel at få samlet 20 medlemmer, til en god aften med en masse god mad og en masse gode samtaler rundt om bordende.

 

Traditionen tro, så er julefrokosten også der hvor årest klubmester får overdraget vandrepokalen og der uddeles diplomer og boblevand til 1., 2. og 3. pladsen.

Årest klubmester blev Mirja Kilpanen som desværre ikke var til stede, så hun må få overdraget pokalen på et senere tidspunkt.

2. pladsen gik til Michael Oxkjær, og 3. pladsen gik til Astrid Tyge Nielsen.

 

Èt af vore medlemmer var netop fyldt 80 år og gav en omgang, hvilket udløste klapsalver og fødselsdagssang.

 

Nu står den på juleferie, og vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.


Har du billeder fra denne event så upload dem her

Billeder fra denne event

Klik på billederne for at se dem i stor udgave




« Tilbage til oversigt