HØBALLADE

03.09.2021

HØBALLADE er tænkt som en Land art festival, et børnekulturprojekt og en fortælling om områdets natur og pleje, - en natur der er præget af åbne græsdominerende arealer. Græs der spises af kvæg og heste, græs der brændes af og græs der slås med le.

 

Der er i disse år et stærkt ønske om rekreative oplevelser, om kulturoplevelser på nye måder, om borgerinddragende projekter og om ændrede måder at pleje naturen på.

 

HØBALLADE skal rummer alle disse muligheder og skal desuden en del mere endnu: den skal tilbyde Land Art i høj klasse, den skal tilbyde en interessant kunstnerisk scene, den skal tilbyde naturoplevelser, naturpleje, den skal tilbyde kunst i børnehøjde og forhåbentlig styrke vores tilhørsforhold til stedet.

 

De fleste af os forbinder nok ordet: ”græs” med haver og parker. Måske også med idrætsanlæg, vejrabatter og måske engområder – eller køer!

Der findes omkring 1000 kendte arter og 20 slægter af græs på jorden. Græsser der alle har meget forskellige egenskaber. Flere af græsserne er blandt de vigtigste fødevarer for os mennesker og et vigtigt foderelement for vores husdyr. Herudover dækker græs de største landarealer i naturen samt i parker og idrætsanlæg. Og ikke mindst er græsset med til at armere jorden og hindre erosion.

Opfindelsen af græsslåmaskinen var faktisk en også forudsætning for udbredelsen af spil som fx fodbold og golf. Så Ja græs spiller en vigtig rolle i en del sportsaktiviteter – OG i sociale aktiviteter. Tænk bare på Grøn Koncert, picnicture med familie og venner, byparken på en solskinsdag, Plænen i Tivoli eller på 1. maj .

Den klippede græsplæne er en monokultur. Den er tæppe fra væg til væg af stærkt næringssugende småplanter, hvor den jævnlige pleje også er et jævnligt overgreb på insekterne, der findes i græsset og deres levesteder. I dag stiler vi mod naturtypen  - Overdrev. Overdrev omfatter tørre, lysåbne naturtyper, med en righoldig og varieret urtevegetationen, ofte med mange sjældne arter. Der indgår desuden ofte islæt af græsningstolerante buske og træer. De mest værdifulde overdrev har en lang græsningshistorie og har sjældent eller aldrig været opdyrket.

For at lave overdrev på Fælleden har vi køer, heste, hjorte og slår med le

I havekunst er Græs er ofte udtryk for ’pausen’.

Det er langt hen ad vejen os mennesker, der styrer, hvordan vores omgivelser tager sig ud.

Bioraffinering af græs kan føre til selvforsyning med protein til foder.

 


Har du billeder fra denne event så upload dem her

Billeder fra denne event

Klik på billederne for at se dem i stor udgave




« Tilbage til oversigt