Portfoliokonkurrence

 

Amager Fotoklub afholder én årlig portfoliokonkurrence forskudt af klubmesterskabet.

 

FormĂĄl:

FormĂĄlet med portfolioaftener og porftoliokonkurrencen er, at vi alle gerne skulle blive bedre fotografer ved at give og modtage kritik.

Der afholdes fire portfolioaftener, hvor de første to afholdes i andet halvår af kalenderåret og de næste to afholdes i første halvår af næste kalenderår.

Hvert medlem kan præsentere op til 4 billeder på en portfolioaften. Der kan således præsenteres 16 billeder i løbet af perioden. Hvert billede skal printes, og det anbefales, at billederne printes og præsenteres i størrelsen A3 (42x30 cm) inklusive passepartout.

Ved den sidste og fjerde portfolioaften skal medlemmerne aflevere en portfoliomappe, der indeholder 12 billeder.

Det er op til det enkelte medlem om billederne præsenteres i farver eller sort/hvid. Der er ikke krav om noget tema eller en rød tråd, eller om medlemmet ønsker at vise spændvidden som fotograf.

 

Portfolioaften:

Medlemmerne fordeles ved ”lodtrækning” i grupper.

Et medlem præsenterer sine op til 4 billeder ad gangen.

De øvrige medlemmer i gruppen giver konstruktiv kritik til billederne. Under kritikken må det medlem, hvis billeder modtager kritik ikke sige noget, men alene lytte til, hvad de øvrige medlemmer har at sige.

Formålet er, at vi hjælper hinanden med at udvælge de billeder, der skal indgå i selve portfoliokonkurrencen.

Det kan være billeder

  • hvor fotografen er i tvivl om billedet skal indgĂĄ
  • om billedet eventuelt kan forbedres ved en redigering

Først når kritikrunden er slut må fotografen forholde sig til den modtagne kritik.

Den enkelte fotograf beslutter selv, om et billede skal indgå blandt de 12 billeder, der ender med at sidde i portfoliomappen, når den går videre til bedømmelse.

 

Portfoliokonkurrencen:

 

Dommernes opgave:

Portfoliokonkurrencen bedømmes af to eksterne dommere.

Dommerne får medlemmernes portfoliomapper til bedømmelse.

Dommerne skal blive enige om at udvælge de tre bedste portfoliomapper.

Dommerne skal begrunde deres valg, men de skal ikke tage stilling til nr. 1, 2 eller 3.

Hver dommer kan give ét dommerdiplom til et specifikt billede fra fotografer, hvis portfoliomapper ikke indgår som én af de tre bedste.

Dommerne skal træffe deres beslutning uafhængigt af egne fotografiske genrer eller personlige præferencer. Det vil sige, at fotograferne kan blande farvebilleder med sort/hvidbilleder, street-foto med landskabs-, portræt-, makro-, reportage-, rejse- eller kunstbilleder.

 

Billedsekretærerne:

Billedsekretærerne har, som ved klubmesterskabet, til opgave at finde dommere, og stå for den praktiske gennemførelse af konkurrencen, eventuelt i samarbejde med et eller flere klubmedlemmer.

Der udstedes et diplom til vinderen af portfoliokonkurrencen og de eventuelle dommerdiplomer.

 

Klubmedlemmernes opgave:

NĂĄr de eksterne dommere har besluttet, hvilke tre medlemmers portfoliomapper er bedst, sĂĄ er det klubmedlemmernes tur.

De tilstedeværende klubmedlemmer skal nu tage stilling til rækkefølgen af de tre portfoliomapper.

Dette sker ved en anonym afstemning blandt de tilstedeværende klubmedlemmer efter, at de har set de tre portfoliomapper.

 

Er du pĂĄ jagt efter en Portfolio-mappe, sĂĄ kig evt. her.
Da vi startede med Portfolio i fotoklubben, var det denne model, vi indkøbte i fællesskab.
Der er ingen krav om, at det netop er denne mappe, du skal vælge for at være med i Portfolio-konkurrencen, så længe der bare er plads til 12 billeder i A3 format.