Klubmødet startede med præsentation af de seks deltagendes billeder fra ”Mini fotomaraton”, der blev afholdt den 15/8. Der var rigtig god kreativitet og kvalitet blandt de 36 billeder.
Gert Eg løb med førstepladsen efterfulgt af Jørgen de Blanck på 2. pladsen og Torben Stender Nielsen med en flot 3 plads. Tillykke til jer alle.
Herefter blev der printet, klippet og klistret billeder til årets første papir-fotokonkurrence.
I alt blev 30 super gode billeder indleveret til bedømmelse.