I dag fik vi besøg af pressefotograf og billedredaktør Ole Steen.
Han fortalte og viste billeder fra hans liv og virke på Ekstra Bladet.
Han gav os et ærligt indblik i hvad det gør ved et menneske at stå midt i skudlinjen
langt hjemmefra. At føle sig bange og alene midt i et krigskaos, og så alligevel at have lyst til
at udsætte sig selv for det igen.
Ole Steen fortalte også om de særlige omstændigheder, der skal til for at give Ekstra Bladets
læsere lige netop det, de helst vil læse om i avisen eller på avisens net-medie.
En spændende aften, som vi varmt anbefaler andre fotoklubber at gentage.
Der var mødt 32 medlemmer op, og Jan fik sit diplom for sin flotte 3. plads forrige onsdag hvor han ikke var til stede ved dommerbedømmelsen.